Det er blevet tid til at sætte kryds til valgkampen. Den 1. November åbner dørene til afstemningsstederne, og den danske befolkning skal tilkendegive, hvem vi gerne vil se som Danmarks statsminister.
Op til selve valget foregår der her i oktober en masse valgkampagner, som er værd at følge med i. Før i tiden foregik det meste på fjernsynet ved de lokale sendetider, men der er rigtig meget der har ændret sig her i 2022. Nye former for markedsføring har muliggjort sig i takt med at det sociale netværk har vokset sig større. Kommer denne nye form for markedsføring til at have en indflydelse på valgkampen? Læs med her.
Politikerne går online
Vi er snart vand til at se valgplakaterne overalt i bybilledet, men fordi det ikke er noget nyt, så drejer vi næppe hovedet for at beundre den nye SF plakat. Denne form for markedsføring er langt fra effektiv. Hvis politikerne vil ses og høres, så er det på tide at gå online.
Verden er blevet digitaliseret, det kommer vi ikke udenom. Især de unge bruger mange timer om dagen på sociale medier, og det er måske netop de unge, hvis interesse man skal have fat i. Derfor er det med fordel at størstedelen af partierne også er begyndt at markedsføre online.
Digitale kampagner tager føringen
Som politiker skal man føre sine kampagner med omhu, hvis man gerne vil have folkets stemme. De digitale kampagner ses især her i år, hvor politikerne også kommer frem på både Instagram, Facebook, Twitter og endda TikTok. Hvis de danske folketingskandidater ikke markedsføre online, så er der stor risiko for at de taber en stor del af vælgerne.
Det er nemlig især de unge vælgere, som man gerne vil have engagere sig politisk, og netop de unge er aktive online. Det kræver naturligvis både tid og ressourcer at brede sine valgkampagner udover flere medier. Det kræver også en god kampagnestruktur og kendskab til online markedsføring, hvis man vil have succes.
