Vil du gerne have en indretning, der ser mere dyr og eksklusiv ud? Det betyder ikke nødvendigvis at du skal kaste en masse penge efter det og købe dyre møbler, accessories og lignende. Det kræver faktisk slet ikke så meget at opgradere indtrykket af dit hjem. Det handler faktisk bare om at der ser ud som om der er tænkt over enhver detalje og kredset for udtrykket. Vi har her samlet 5 tips til at få din indretning til at se mere eksklusiv og dyr ud.

Husk de friske blomster

Uanset hvordan dit hjem er indrettet, minimalistisk eller farverigt, så udtrykker friske blomster overskud og luksus. Det betyder dog ikke, at du skal forbi blomsterhandleren flere gange om ugen og betale for store, dyre buketter. Du kan sagtens slippe afsted med at købe blomster hos købmanden eller endda selv plukke dem ude i haven. Det handler bare om at behandle dem godt style dem lidt. Hvis du gerne vil have at dine blomster holder så længe som muligt, er det en god idé at stille dem koldt om natten og skifte vandet dagligt. Visne blomster har nemlig den modsatte effekt.

Indret med store planter

I stedet for at fylde vindueskarmen med masser af små planter, så køb i stedet et par store. Det giver en del mere wow-effekt – og store planter signalerer generelt mere overskud. Det kan dog hurtigt koste mange penge at købe store planter, så hvis budgettet ikke lige er til det, kan du også gøre meget ved at købe en medium-stor plante og så stille den på et sidebord eller på en planteopsats for at give illusionen om en stor plante.

Vælg eksklusive lamper

Hvis din indretning generelt består af heldige budgetfund og den samlede værdi af din stue ikke overstiger nogle tusind kroner, så kan du stadig skabe illusionen af en eksklusiv indretning med blot én designerlampe. Lamper har det nemlig med at blive fokuspunkter, primært fordi de forener æstetik og funktionalitet i en meget åbenlys grad. Hvis du altså hænger en lækker lampe over dit ”billige” spisebord eller i sofakrogen, så vil den trække hele indtrykket af inventaret op.

Hæng original kunst og print op på væggene

Indretningen kan hurtig komme til at se billig ud, hvis du indretter med masser af masseproducerede plakater. Det kan derfor være en god idé at mikse kunst med unika-feeling ind. Du kan ofre lidt penge på et litografi eller lignende og sætte det i en malet træramme fra f.eks. Søstrene Grene. Det behøver faktisk slet ikke koste meget mere end en plakat. Hvis du giver det en central placering, vil det blive bemærket – eller også kan du lade det blende ind med dine øvrige billeder og plakater i en billedvæg.

Indret med alt i én farve

Det sidste tip – men faktisk absolut mest relevante – er maling. Det kan godt lyde lidt banalt, men hvis du maler dine vægge, kan du for alvor ændre indtrykket af dit hjem. Hvis du vælger sarte eller sofistikerede mørke nuancer og gør du det samme med væghængte møbler, ændrer det overordnede indtryk af dit hjem sig drastisk. Det er dedikeret og gennemført, og det gør, at det faktisk er lige meget, hvad møblerne i sig selv har kostet. Indretningen oser bare af eksklusivitet. Vi anbefaler dog, at du får hjælp af en professionel maler til malerarbejdet, f.eks. denne professionelle maler i Esbjerg.